• Slide1
  • Slide2

Læs om forlaget

Historien bag

Forlaget Ludox er et unikt specialforlag, der de sidste mere end 30 år har udgivet og solgt mere end 35.000 uddannelsesbøger målrettet mod detail- og servicebranchen i Danmark. Bøgerne er målrettet mod alle der arbejder i detail- og servicebranchen fra elev- til ledelsesniveau samt mod brug til undervisning på Erhvervsskoler, Erhvervsakademier og på andre højere uddannelsesinstitutioner f.eks. til akademiuddannelsen AU Retail.

Bogtitlerne på forlaget Ludox er alle udviklet af forfattere med indgående viden og praktisk erfaring fra detail- og servicebranchen. Brugerne af bøgerne vil opleve sammenhæng i brug af fagudtryk og modeller i alle forlagets bøger fra grundbogen ”Uddannelse i Detailhandlen, fra teori til i praksis i butikken” til bogen ”Retailing med fokus på opbygning og implementering af butikskoncepter på ledelsesniveau i butikker og kæder.

Detail- og servicebranchen er kendetegnet ved brug af butikskoncepter som ledelsesgrundlag. På denne baggrund har forlaget udgivet bogen ”Det personlige lederskab” der viser, hvordan butikskonceptet kan implementeres i praksis af butikkens leder, mellemledere og medarbejdere. På samme baggrund tilbyder forlaget bogen ”Professionel økonomisk styring i dansk detailhandel” som grundlag for økonomisk kontrol af de økonomiske målsætninger fastlagt i butikskonceptet.