• Slide1
  • Slide2

Retailing

Læs om bogen Retailing

Om bogen Retailing

Detailhandlen er inde i en rivende udvikling, som helt sikker vil fortsætte i den nærmeste fremtid. Der er fokus på høj grad af innovation, på internationalisering i kapitalkæder, på effektivitet i hele forsyningskæden og på maksimal udnyttelse af stordriftsfordelene for hele tiden at være forrest i kampen om kunderne.

Detailhandlen er i dag en yderst professionel branche, som benytter præcis de samme effektiviserings- og driftsværktøjer, som i mange år har kendetegnet driften af produktionsvirksomheder især de globale aktører, som f.eks. Coca Cola og Kelloggs.

Kravene til butikskoncepterne i fremtiden vil blive skærpet i takt med øget konkurrence på detailmarkedet. Det bliver helt afgørende for succes på detailmarkedet, at konceptet kan sikre en optimal implementering af butiksprofilen og dermed sikre, at de opstillede målsætninger for drift af kæde- eller enkeltbutikker bliver indfriet. Kravene til konceptstyringen bliver derudover at skabe en fuldstændig integration mellem samtlige ledelses- og arbejdsopgaver i butikken og samtidig sikre, at ledelse og medarbejdere er topmotiverede til at løse driftsopgaverne.

Indholdet i bogen er meget anvendelsesorienteret og sigter mod at transformere såvel teorier som konceptstyringsværktøjet til praktiske og ledelsesmæssige kompetencer, som kan benyttes til professionel ledelse og drift af virksomheder i detail- og servicebranchen. Bogen er på denne baggrund målrettet til brug på videregående uddannelser rettet mod detail- og servicebranchen. Bogen kan ligeledes anvendes med stor succes til intern uddannelse i kæder og enkeltbutikker. Endelig er bogen velegnet til inspiration til undervisere, konsulenter mfl., der arbejder med salg og markedsføring.

God fornøjelse med bogen.

Forfatter ALLAN SØRENSEN

Nuværende stilling:
Uddannelseschef Detaildivisionen Grenaa Handelsskole

Detailbaggrund:
Bankuddannelse
Bankbestyrer
Underviser på Detailhandelsakademiet
Udvikler af detailuddannelser og -kurser

Forfatter FLEMMING SØRENSEN

Nuværende stilling:
Direktør og indehaver af Forlaget Ludox - detailbøger

Detailbaggrund:
Cand. merc. afsætning - speciale detailhandel Coop Calgary Canada
Etablering og leder af Detailhandelsakademiet
Udvikler af offentlige detailuddannelser
Inspektør Detaildivisionen Grenaa Handelsskole
(specialafdeling for landsdækkende detailuddannelse)